Drinkwell

Infobrønd

godt arbejde

Kim er tømrer i København

10. september 2016 Julius 0 Comments

Hvis nogen havde kigget i krystalkuglen for ti år siden og set hvilken fremtid der var i vente for Kim, så have de næppe troet deres egne øjne. Kim, der i dag er 39 år, levede mildest talt en omtumlet tilværelse, hvor uddannelse, fast arbejde, familieliv og sunde interesser ikke lige var det, der fyldte mest i livet. Det der betød noget var fest og fart over feltet og helst masser af begge dele.

En dag blev det hele for meget for Kim, der så misundeligt på gamle venner og klassekammerater fra folkeskolen, der både virkede gladere og til at have mere styr på det hele. Fra dag til dag tog han en stor beslutning og spang hovedkulds ud i en helt ny livsstil, der indebar at nattesøvnen blev passet og at han startede på skolebænken igen. ”Jeg fik simpelthen en chance, som jeg ikke kunne modstå”, fortæller Kim grinende. Han gider ikke snakke så meget om fortiden, det der betyder noget er nuet og den lyse fremtid der er i sigte.

Kim fik kort og godt tilbudt en plads som voksenlærling i et tømrerfirma, den takkede han spontant ja til og fra den dag ændrede hans liv sig markant og til det langt bedre og sundere.

En lærerplads hos en tømrer i Søborg blev skelsættende

I starten var det lidt hårdt for Kim, at skulle indrette sig efter andre, adlyde mesters ordre og tage al den nye viden til sig, men med en målrettet indsats fik han dag for dag mere og mere fod på tingene. Det tømrerfirma Kim stod i lære i ligger i Søborg, han arbejder der stadig den dag i dag og deres opgaver foregår primært i selve København og forstæderne.

”Jeg fandt ud af, at mine hænder faktisk er rigtig skruet på og oplevede for første gang i mit liv, at få succes med det jeg lavede”, lyder Kims enkle svar, når han bliver spurgt om, hvorfor lige et job som tømrer var sagen. ”Jo mere ros jeg fik, jo mere blod på tanden fik jeg til bare at blive bedre og bedre”, uddyber han.

Svendeprøven udløste også en bronzemedalje og en fastansættelse fra første dag som udlært. ”Før var jeg bare Kim, der ikke havde styr på noget og levede fra hånden til munden. Så blev jeg tømrer og faktisk en ret god en af slagsen…”, smiler han og man mærker tydeligt den stolthed og personlige glæde han har fundet i både faget og sig selv.

Hver dag er der nye udfordringer

Lige nu er det stadig fint at være tilknyttet firmaet i Søborg, men Kim lægger ikke skjul på, at han om få år regner med at være selvstændig tømrer med eget firma i København. ”Jeg har jo fået både kone og tre børn og er blevet ret glad for faste rytmer og min nattesøvn”, siger Kim, der møder glad på job hver morgen klokken 7 i Søborg og ser frem til at møde kolleger og løse nye udfordringer indenfor tømrerarbejde.

#tømrer

Previous Post

Next Post

Skriv et svar

Your email address will not be published / Required fields are marked *