Drinkwell

Infobrønd

hundefoder

Dét skal du kigge efter, når du køber foder til din hund

4. december 2015 Julius 0 Comments

Det er aldrig nemt, når man skal vælge hundefoder til sin hund. Markedet udvides konstant og nye meninger og holdninger fra eksperter kommer til hele tiden. Det kan derfor være svært at vide, hvad man egentlig bør kigge efter, når man skal købe hundefoder til sin hund. Hvad enten du har en stor eller lille hunderace, en fuldvoksen eller hvalp, så er det vigtigt at din hund får den type foder, der opfylder netop dens behov lige nu og her. Derfor bør du altid kigge efter følgende når du køber foder til din hund:

Godkendt hundefoder

Al lovligt produceret og solgt hundefoder i Danmark er godkendt hundefoder, det betyder, at fodret indeholder det minimum en hund kræver rent ernæringsmæssigt. Handler du over grænsen eller fra udenlandske hjemmesider, så skal du altid være sikker på, at det hundefoder du køber er godkendt, og at din hund derfor får det den som minimum har behov for, for at trives.

Næringsindhold

Næringsindholdet er selvfølgelig det absolut vigtigste, når du kigger efter foder til din hund. Det er indholdet i fodret og sammensætningen der gør det velegnet til netop din hund, så derfor er det vigtigt at holde øje med indholdet af kulhydrater, fedtsyrer, proteiner, vitaminer og mineraler i det pågældende hundefoder. Din hunds fysiske og psykiske helbred afhænger af den rigtige kost, så vær opmærksom på at den type foder du køber er tilpasset din hunds vægt, race, alder og størrelse.


Pris

Selvom du måske har hørt at pris og kvalitet går hånd i hånd, så er det ikke nødvendigvis tilfældet hver gang, når det kommer til hundefoder. Idet dansk hundefoder er godkendt hundefoder, så er al den hundefoder der produceres og sælges lovligt i Danmark fremstillet således at det indeholder det din hund minimum kræver af næringsstoffer. Dette betyder selvfølgelig ikke, at discountfoder fra supermarkedet kan ligestilles med hundefoder fra en højere prisklasse hver gang, da der tit er forskel på råvarerne. Det er netop også valget af råvarer der gør, at det lidt dyrere hundefoder måske smager din hund bedst, idet det er naturlige smagsstoffer som din hund får, fremfor kunstige der tit anvendes i discountfoder. Det bør derfor være op til dig, hvad du vil prioritere når du går efter prisen.

Allergi?

I dag er det ikke unaturligt at en hund lider af allergi. Dette skyldes, at hunden fra naturens side af er en kødæder, det vil sige at alle tilsatte kornprodukter er noget mennesket har valgt at inkludere i hundens kost. Dette betyder at din hund sagtens kan lide af glutenallergi. Det er derfor vigtigt, at du er sikker på at din hund kan tåle det kornindhold der er i det foder du har intentioner om at købe, da det er rigtig ærgerligt at komme hjem med 12 kg. foder, som din hund bliver syg og dårlig af.

Steriliseret/kastreret

I forlængelse af næringsindholdet, så skal du selvfølgelig tage højde for hvorvidt din hund er steriliseret/kastreret. Dette har selvfølgelig en effekt på din hunds forbrænding, og vil derfor betyde at den kræver mindre energi for at kunne yde sit. I dag findes der flere typer tør- og vådfoder udviklet til steriliserede og kastrerede hunde, hvilket selvfølgelig er den letteste måde at forsikre sig at hunden fodres efter behov. Vælger du dog stadig din “normale” type hundefoder, fra inden operationen, så kig lige en ekstra gang på næringsindholdet og på den tidligere angivne dosering, da en steriliseret/kastreret hund i gennemsnit skal have 15% mindre foder, end førhen.

#Hundefoder

Previous Post

Next Post

Skriv et svar

Your email address will not be published / Required fields are marked *