Drinkwell

Infobrønd

Suzuki Celerio

Suzuki Celerio – den rummelige minibil

7. oktober 2015 Julius 0 Comments

Der er en ny bil på gaden! Suzuki har udvidet minibilfamilien med den nye Suzuki Celerio.

I marts 2015 ramte den nye Suzuki Celerio det danske marked. Som nyeste medlem af Suzuki familien, har Suzuki Celerio fået til opgave at erstatte både Suzuki Alto og Suzuki Splash. Dette har resulteret i en ny minibil, som er kompakt, men rummelig indeni.

En rummelig minibil

Den nye Celerio er en oplagt hverdagsbil for familier som færdes meget i byerne. Suzuki Celerio bryder nemlig med fordommene om små biler, da den både er en minibil og på samme tid meget rummelig. I udviklingen af bilen har der været fokus på at skabe mere plads både på bagsædet og i bagagerummet. Det må siges at være lykkedes for Suzuki Celerio, som med et bagagerum på 254 liter kan siges at være blandt klassens største. Derudover er det en meget økonomisk bil, da den giver høj anvendelighed til få penge. Med 27,8 km/l og en lav afgiftsklasse er Suzuki Celerio et godt valg for dem, der ønsker at købe en mindre, men økonomisk bil, som på samme tid skal fungere som familiebil. Og med priser fra 89.990,- kan Celerio siges at være en god erstatning for Suzuki Alto, da man får meget mere bil til næsten samme pris.

Veludstyret minibil

Suzuki Celerio bryder som tidligere nævnt med flere af fordommene om små biler, hvilket også kommer til udtryk i det tilhørende udstyr. Den nye Celerio er nemlig udstyret med et anhængertræk, hvilket de færreste minibiler er udstyret med, da de ikke lever op til kravene for anhængertræk. Dette er desuden endnu en opgradering fra Suzuki Alto, som ikke var godkendt til anhængertræk. Netop denne opgradering styrker Suzuki Celerio i at være en praktisk familiebil, da anhængertrækket åbner op for flere muligheder i forbindelse med brugen af bilen. Celerio er nemlig godkendt til at trække op til 400 kg på krogen.

Udover anhængertrækket er Suzuki Celerio som standard 5-dørs og udstyret med 6 airbags, ESP og servostyring. Det er dog muligt at vælge mellem to forskellige benzinmotorer. Den ene motor er en opgraderet udgave af den nuværende motor, mens den anden er en helt ny variant. Denne nye variant med blandt andet VVT og DUALJET indsprøjtning gør det muligt at få et lavere benzinforbrug, da der er mulighed for at opnå en højere kompression.

Alt i alt er Suzuki Celerio altså en praktisk og økonomisk hverdagsbil for familien i byen, mens den med sin rummelighed og anhængertræk udvider mulighederne for brugen af bilen markant.

#Suzuki Celerio

Previous Post

Next Post

Skriv et svar

Your email address will not be published / Required fields are marked *